Når et radikalt anderledes perspektiv (måske) kan åbne op for noget nyt
Jeg blev født fem minutter før min enæggede tvillingebror Esben. Det har skabt fortællingen om mig som ”storebror” og ham som ”lillebror”. En fortælling som på godt og ondt har været med til at definere vores relation gennem livet.
Det var derfor noget af en øjenåbner, da jeg for et stykke tid siden helt tilfældigt faldt over en fortælling om tvillinger fra Yoruba-stammen fra det sydvestlige Nigeria. Her er den førstefødte tvilling faktisk den yngste. Tingenes tilstand blev lige pludseligt vendt på hovedet.
Taiwo og Kehinde
I Yoruba-stammen kaldes den førstefødte tvilling Taiwo, hvilket betyder ”den, som smager først på verden”. Den anden tvilling kaldes Kehinde: ”den, som ankommer efter den anden”.
Selv om Taiwo fødes først, bliver han eller hun betragtet som den yngste. Det viser sig at den ældre Kehinde sender sin tvilling ud, som en slags spejder, for at undersøge hvordan tingenes tilstand er i verden udenfor.
Når alt er undersøgt og fundet tilfredsstillende giver Taiwo signal til Kehinde om at det er sikkert at komme ud. Kehinde opfattes dermed som den mere forsigtige, mere intelligente og refleksive (min bror vil elske at høre dette). Mens Taiwo opfattes som nysgerrig, eventyrlysten og nonchalant.
Forbandelser eller Guder?
Vi har det med at forelske os i udvalgte perspektiver, roller og tanker. Det giver tryghed og forudsigelighed. Som i ”storebror” og ”lillebror”. Men vi kan også blive fanget ind af vores perspektiver. Når det sker, bliver vores verden mindre. Nogle ting bliver mindre sandsynlige – eller slet ikke mulige.
Det er her vi har brug for aktivt at kunne søge, rumme – og arbejde med – de perspektiver, der er radikalt anderledes end vores egne. De kan potentielt set åbne vores verden op på ny.
Vores perspektiver styrer vores overbevisninger, som giver retning til vores adfærd. Se blot på konsekvenserne af følgende to diametralt modsatte perspektiver på tvillinger:
Hos Antambahoaka-stammen på Madagaskar opfattes tvillinger som en forbandelse – en vederstyggelighed. Enhver kvinde, som føder tvillinger forventes at efterlade dem – eller tage konsekvensen og blive forvist af stammen. De ældre i stammen sammenfatter meget præcist den fælles holdning: ”For os er det at opdrage tvillinger det samme som at bede os om at spise vores eget lort”.
Modsat forholder det sig i Vestafrika. Her bliver tvillinger fejret og tilbedt, da de bliver opfattet som en hellig velsignelse og en gave fra Gud. Tvillinger er derfor nogen, man nærer ærbødighed over for. De er noble væsner, der besidder overnaturlige evner.
Ja, lort eller Gud! Ekstremerne er trukket tydeligt op. Begge perspektiver er dybt interessante. Hvad ligger bag? Og hvad kunne det føre med sig, hvis man formåede at rumme, nysgerrigt undersøge og lade sig udfordre af de andres radikalt anderledes perspektiv?
De to perspektivers verden
To personer kan ikke på samme tid indtage den samme plads i tid og rum. Selv ikke enæggede tvillinger. Ud af den ligning kommer nødvendigvis to forskellige perspektiver. To forskellige indgange til livet. Mindst.
”Hvordan er det at være enægget tvilling?”. En generel misforståelse af os enæggede tvillinger er, at vi deler det samme perspektiv. To mennesker – ét perspektiv. Eller nok nærmere; to mennesker bliver opfattet som ét – med ét perspektiv. Ja, vi deler perspektiver, erfaringer og historier. Som så mange andre. Og samtidig er vi som nat og dag.
Nu må vi se hvad som sker. Storebror bliver til lillebror og omvendt. Med et nyt perspektiv kommer muligheden for at vende tingene på hovedet og starte nye fortællinger op. Nye måder at erfare verden på.
