‘You must note
the way the soap dish enables you,
or the window latch grants you courage.
Alertness is the hidden discipline of familiarity.’David Whyte, “Everything Is Waiting for You?”
Man må ud af abstraktionerne og tilbage til den virkelige verden. Hvis man vil opnå nogen form for agil ledelse (personligt foretrækker jeg at tale om smidig eller fleksibel ledelse), må man ikke mindst tilegne sig evnen til at være årvågen. Årvågen over for det, der sker lige nu. Over for, hvilke muligheder og potentialer det rummer. Årvågenhed er således et vigtigt skridt på vejen mod evnen til løbende at tilpasse sig eller forsøge at påvirke det, der emergerer.
Samtidig er årvågenhed den poetiske indgang til at skabe mening i det, der er lige foran os. Det “noget”, som alt andet lige vil have større betydning for udviklingen, end hvad vi måtte antage eller forsøge at forudsige om en fremtid, vi ikke kender og heller ikke kan kende. Årvågenheden er det, der – som den irsk-angelsaksiske lyriker David Whyte skriver i de indledende strofer – gør det muligt for os at kende den virkelige verden, som den fremstår for os lige her. Blive familiær med den, så vi kan agere mere smidigt og fleksibelt i den.
For det er dén virkelige verden, man som leder skal være med til at skabe resultater i. Derfor ikke handling i en abstrakt fremtid, men handling i en virkelig nutid.
Metoderne rummer ikke potentialet for agil ledelse
Alligevel synes bestræbelserne på at blive agil atter at overgive sig til alskens metoder, modeller og procedurer. Altså det selvsamme, som agilitet (i det ords sande betydning) jo netop handler om i vid udstrækning at kunne klare sig foruden. Man dræber med andre ord på forhånd det, man forsøger at skabe. Netop fordi man så hårdnakket vil skabe det. Designe sig til det. Indramme og finpudse det. Opsætte betingelser for det. Have et bestemt sprog for det.
Men metoder, modeller og procedurer tilhører den abstrakte verden, ikke den virkelige. De er naturligvis et forsøg på at rumme den virkelige verden, og det kan de måske også, så længe den virkelige verden er ganske simpel og til at forudse. Men agil ledelse (eller agil alt-muligt-andet) er jo netop blevet noget, man skeler til, fordi man ser det som en måde at agere i en verden, der ikke er hverken simpel eller forudsigelig. En verden eller virkelighed, der er dynamisk, at man må danse med den så fleksibelt som muligt.
Så egentlig kan man måske sige, at beviset for agilitet i en organisation er, at man er i stand til at bryde det fastlagte. Indramningen, metoderne, modellerne, sproget. For det er ikke metoderne, der rummer potentialet for agilitet.
Agiliteten kommer indefra
Det er mennesket, der rummer potentialet. Agilitet – eller agil ledelse – er ikke et værktøj, man bare kan hive op af skuffen og banke eller skrue løs med, så snart man tænker, at en hammer eller en skrutrækker er, hvad der skal til for at få en specifik – og forbistret kompleks – udfordring til at makke ret.
Det betyder for mig ikke, at agil ledelse ikke kan trænes og tilegnes. Det betyder bare, at det ikke kan pålægges udefra, men begynder indefra. Og det betyder, det det vil opstå hele tiden i tæt dans og forbundethed med de omgivelser, man leder i – hvis man vel at mærke er årvågen over for, hvad der konstant opstår i de omgivelser. En let og behændig dans, det er, hvad agil ledelse burde være. Alt andet er abstraktioner.
Så hvordan kan man helt konkret træne sin årvågenhed? På mange måder, men nogle steder at begynde:
- Gå ud fra, at du kan have taget fejl
- Få jeres samtaler til at leve
- Kræv spørgsmål i stedet for svar
- Udfold din poetiske sans (der er en grund til, at de gode poeter kan skrive så rent om det, der er her lige nu, lige her)
Langt fra nogen facitliste eller opskrift, hvilket så også ville være at dræbe årvågenheden.
Man kan læse mere om vores fokus ifm. lederudvikling på vores side om netop det.
Om David Whyte
Er man i øvrigt blevet nysgerrig på, hvem ham David Whyte er, så tjek hans hjemmeside her. Han er således ikke alene en fantastisk lyriker, han bruger sin lyrik til at træne ledere og ledergrupper til bedre at kunne se. Til at få et større sprog, der kan rumme det komplekse. Han har fat i noget.
