FÆNGSLET AF DEN FRIE VILJE
Her står jeg omkranset af mine handlinger
der synes at have sluppet min vilje
mens andre tager over og gør dem til noget
jeg aldrig havde drømt om de kunne være
…
____________________
Hvad er egentlig ledelse? Hvis man læser en masse ledelseslitteratur eller surfer en tur ud på internettet, skabes der ofte et billede af ledelse som noget, en leder udøver over for andre. Ledelse som en rolle. Udmøntet på eksempelvis følgende måde: Lederen definerer en attråværdig fremtid, træffer de nødvendige beslutninger for at gøre det muligt at nå dertil og har så til opgave at motivere medarbejderne til at komme af sted mod den.
Det er som at tro på flodbølger i ørkener: Spændende … men hallucinationer. Virkeligheden er en anden.
En leder kan ikke forfølge sin beslutninger
Mange har nok prøvet det: Man har været til et møde og efter nødvendige diskussioner har lederen truffet vigtige beslutninger: “Godt, så er det det, vi gør!”
Man mødes igen, måske et par uger senere, for at lave en status over, hvor man er kommet til. Det viser sig, at der er sket rigtigt meget andet, end hvad man lige havde regnet med. Mange har ikke gjort det, man ellers aftalte. Lederens endelige beslutning har ikke formet sig efter intentionen. Har folk været modvillige? Har de misforstået noget? Har de haft urimelige vilkår at eksekvere under? Tjaa …
Der er også den helt simple mulige forklaring: Virkeligheden tog over. Andre steder har andre mennesker og andre ledere være til andre møder og truffet andre beslutninger: “Godt, så er det det, vi gør!” For slet ikke at tale om kunderne. Borgerne. Det har de selvsagt ikke gjort for at være dumme, kontrære eller ikke-alignede, men fordi de blot dér forholdt sig til deres kontekst, som de tolkede den.
Og faktisk viser det sig måske også, at selv om noget andet er formet, fungerer det ret fint. Ad snørklede veje er man lykkedes, bare på en anden måde, end man besluttede i mødelokalet. Ligesom i de indledende strofer væves alles handlinger ind i hinanden, tilpasses og tolkes og ændres, så de kan finde vej gennem en dynamisk virkelighed og faktisk blive til noget potentielt godt.
Og det sker ikke, fordi lederen render i hælene på sin egen beslutning. Det sker, fordi mange andre i den proces også bedrev ledelse. Når virkeligheden udfolder sig anderledes end ventet, tager de en beslutning om at handle på en bestemt måde, som egner sig til konteksten, og som er det, der umiddelbart virker som det næste smarteste skridt at tage i den ønskede retning. Alternativet til det ville være, at enhver handling skulle cleares med lederen, og held og lykke med den tilgang i en flakkende og vilter virkelighed.
Eller med den amerikanske forsker og systemtænker Peter Senges ord : Leadership is the capacity of a human community to shape its future.
Ledelse foregår i fællesskab
Ledelse bliver med andre ord en samlet betegnelse for ikke bare det, lederen gør, men det man som “menneskeligt fællesskab” gør, OG som gør det muligt at skabe en bedre fremtid – eller mere jordnært: at nå i mål med sine ambitioner. Her er lederen jo blot én blandt mange, der handler.
Hvis man begynder at se på ledelse på den måde, vil man – måske – begynde at få øje på at:
- Ledelse er noget, der hele tiden opstår i de fælles handlinger, der gøres, og som er en respons på det, man står i og ønsker at opnå. Ledelse sker i fællesskab.
- I det fællesskab kan alle såvel bidrage til hensigtsmæssig ledelse og bidrage til uhensigtsmæssig ledelse. Altså så at sige “lægge til” og “trække fra” i fællesskabets evne til at skabe en ny fremtid.
- Ledelse skal dermed først og fremmest forstås gennem de handlinger, der sker, og ikke hvem der indtager en defineret lederrolle.
Og dermed bliver det blandt andet vigtigt at:
- Undersøge hvad ledelse er hos jer. Hvornår oplever I, at det sker, hvornår er det forhindret? Ledelse tager sig ud i et væld af forskellige former og er altid kontekstafhængig. Lad derfor altid være med at søge friheden i kontekstuafhængige opskrifter eller modeller. De gør jer aldrig klogere på jer selv.
- Have fælles dialoger om, hvordan kan man hver især – og i relationerne med hinanden – kan bidrage til og undgå at trække fra i den samlede evne til at skabe en ny fremtid.
- Have løbende, meningsskabende dialoger om, hvad helt konkrete tiltag fordrer af fællesskabets ledelse.
Som det måske fremgår, er ledelse i den forståelse en langt mere flydende størrelse og uden nogen uniform femtrinsmodel at læne sig op ad. Det er et spørgsmål om, hvad situationen kalder på af handling, ikke hvad én leder tænker, én rigtig handling er.
Lederen har ikke mere fri vilje end andre
Nu tror jeg sjældent på, at navigation i vores dynamiske og forbundne virkelighed foregår via enten-eller, men derimod gennem både-og. Derfor er det heller ikke sådan, at jeg tænker, at lederen som en funktionsrolle er ligegyldig. Lederen kan i mange situationer være det faste holdepunkt, man kan læne sig mod. Lederen kan være den, man fra andre steder i organisationen – eller uden for organisationen – kan holde ansvarlig eller forvente en bestemt form for ansvar fra. Lederen kan i mange situationer være et centralt knudepunkt i organisationens elastiske netværk. Men hvis lederen bliver for central – hvis ledelse opfattes som dét, der udgår fra lederen – mister netværket netop den elasticitet, der er modsvaret til den viltre virkelighed.
Problemet med at opfatte ledelse som noget, der udgår fra lederen, er også, at det tit fører til en idé om, at lederen skulle være særligt fri i sine valg og i sine handlinger. Og at valg og handlinger (beslutninger) truffet af en leder i en organisation skulle have særligt gode vilkår for at blive til sandhed. Det er ikke tilfældet. Det er den slags forestillinger, der leder til magtmisbrug. Det er den slags enøjede forestillinger, der placerer ledere – især dem højt i det såkaldte hierarki (en anden illusion) – på en piedestal, som helte, hvis gerninger skulle være særligt vigtige for at nå noget som helst.
Nej, en leder (funktionsrollen) er ikke mere fri end alle andre. En leders handlinger er nøjagtigt ligeså bundet op på alle andres handlinger som enhver anden. Og de har konsekvenser, negative eller positive, på nøjagtigt samme vis som alle andres handlinger. Handlingerne er de vigtige, ikke rollen.
Prøv aldrig igen at belære mig om det frie valg
Jeg er selv fri nok til at vide
at du kun lyver for mig
når du fortæller mig at jeg er fri
Fanget i din egen løgn!
Jeg har altid været fri nok til at vide
at tanken om det frie valg er fængslet over alle
(Fra: “Fængslet af den frie vilje”)
