Ét skridt ad gangen

Kultur- og strategiarbejde

"Det var 'hands-on' arbejde med vores nye ledelsesstrategi og organisationsforandring. I stedet for at bruge en masse tid på at udtænke og designe nye strukturer og ledelsesværdier, som vi så skulle til at implementere, tog vi i stedet udgangspunkt i i en lang række værdier og forandringsmuligheder, der lå lige for fødderne af os. På den måde blev det hele langt mere virkelighedsnært, og medarbejderne og lederne havde nemmere ved at koble sig på det."
Mand i hvid skjorte og jakke
Jakob Kirkegard
Driftschef, AsylSyd

Kulturforandringer og strategiarbejde, det handler da om at kigge fremad! 

Det er ofte logikken, altså det fremadrettede blik, når man begynder at tale om kulturforandringer: “Hvordan skal fremtiden se ud, og hvordan kommer vi så derhen?” 

Resultatet er tit forandringer og strategier, der slet ikke er koblet til organisationens hverdag. Ledere og medarbejdere har svært ved at konvertere dem, for deres arbejde foregår lige nu, ikke i fremtiden.  

Så hvad nu, hvis man i stedet for at kigge fremad, i stedet kiggede indad, til siden, i dybden? Hvad nu, hvis man tog udgangspunkt i den hverdag, man står i lige nu? Og så begynder sine forandringer eller strategier dér. 

Når vi arbejder med kulturforandringer og strategier, arbejder vi derfor ud fra tre punkter: 

  • Definér en overordnet retning (ikke et endemål), I ønsker at bevæge jer i
  • Udforsk, hvilke muligheder og begrænsninger jeres nuværende situation giver jer for at bevæge jer i den ønskede retning. Gå så i gang dér, hvor potentialet er størst.
  • Lav indsatserne som små, eksperimenterende skridt – hvor I forventer det uventede, så åbninger kan gribes og omsættes til nye muligheder.

På den måde understøtter vi kulturforandringer og strategiarbejdet som ét skridt ad gangen.

I får i den proces mange hverdagseksempler, der helt håndgribeligt viser, hvad I mener, når I taler om eksempelvis ‘læringskultur’, ‘kundeloyalitet’ eller ‘medarbejdertrivsel’. 

Dermed skaber I mere menneskeligt bæredygtige kulturforandringer og strategier. I udfolder forandringer og strategier, som medarbejdere og ledere kan relatere sig til, fordi det udspringer af virkeligheden lige nu og ikke en fremtid, ingen alligevel kan se.

Cases

Klik på logoerne og læs mere om, hvordan vi helt konkret har arbejdet med kultur- og organisationsforandringer samt strategiudvikling.

Kulturforandringer med udgangspunkt i virkeligheden

Klik på billedet og læs mere om, hvordan vi arbejder med kulturforandringer og strategiimplementeringer. Vores fokus er altid stift rettet mod potentialet i jeres nuværende udgangspunkt. Så forandringer og strategier kommer ud at leve frem for at blive i forestillingerne om, hvad der kunne være godt ude i fremtiden. 

Kontakt os direkte

Brug vores formular